Ansigtsløft
Når man ældes mister huden gradvis sin elasticitet og der opstår et hudoverskud i form af rynker og folder. Arvelige faktorer, rygning og overdreven soldyrkelse kan medvirke til at disse forandringer indtræder hurtigere, hvilket for mange er svært at acceptere. Gennem et ansigtsløft (facelift) kan man fjerne dette hudoverskud og patienten vil opnå et mere ungdommeligt og frisk udseende.
Den mest almindelige årsag til at mange patienter vælger ansigtsløft er, at de plages med hamsterposer (overskudshud langs kæberanden). Dette bevirker at overgangen mellem ansigt og hals bliver mindre markant. Ved et ansigtsløft kan dette hudoverskud jævnes ud således at underkæben bliver mere defineret. Et ansigtsløft har også en foryngende effekt på partiet under øjnene og på furene fra nederste del af næsen ned mod mundvigene (nasolabialfurerne). Derimod påvirkes rynkerne rundt om munden ikke. De kan behandles med andre metoder som f.eks hudlaser eller medicinsk hudprogram.
Under operationen lægges snittet fra området i håret over øret, ned foran øret og rundt om øreflippen, op bag øret og bagud ind i håret. Dette er dog afhængig af, hvilken type af ansigtsløft der udføres. Ved samtidig fedtsugning av hagen/halsen og opstramning af den mimiske halsmuskel lægges også et lille snit under hagen. I varierende grad løsnes store dele af ansigtshuden fra underlaget frem på kinden og ned på halsen. Den væsentligste del af opstramningen sker i vævet som er ligger under huden (muskelhinderne).
En ansigtsløftning kan i visse tilfælde kombineres med øjenlågsoperation, pande- og/eller brynløft.
Her kan du få behandlingen
- Parkens Privathospital, København
- Teres Hospitalet København, København
- Teres Hospitalet Fredericia, Fredericia
- Artros Privathospital, Aalborg
- Grymer Privathospital, Århus
Teres Medical Group
Colosseumklinikken (Oslo) • Colosseumklinikken (Stavanger) • Drammen Private Sykehus (Drammen) • Klinikk Bergen (Bergen) • Klinikk Stokkan (Trondheim) • Nobel Clinic (Oslo) • Sørlandsparken Spesialistsenter (Kristiansand) • Teres Klinikken Bodø (Bodø) • Tromsø Private Sykehus (Tromsø) • Tønsberg Privatklinikk (Tønsberg) • Plastikkirurggruppen (Stockholm) • Läkarhuset Norr (Umeå) • Tereskliniken Malmö Arena (Malmö) • Parkens Privathospital (København) • Teres Hospitalet Fredericia (Fredericia) • Artros Privathospital (Aalborg) • Teres Hospitalet København (Brøndby) • Grymer Privathospital • Teres Norge • Teres Sverige • Teres Danmark
