Bedøvelse (anæstesi)

Anæstesilæger og sygeplejersker på vores hospitaler er meget erfarne og sørger for at du kommer sikkert og trygt igennem operationsforløbet.

Bedøvelse (anæstesi)

I sundhedssektoren bruger vi betegnelsen anæstesi, når vi taler om bedøvelse. Tidligere anvendte man betegnelsen narkose, men betegnelsen anæstesi er mere tidssvarende, idet anæstesi ud over bedøvelse også omfatter smertebehandling, intensivbehandling og akut medicin.

Valg af bedøvelse

Anæstesilægen gennemgår journalen og det spørgeskema du har udfyldt. Herefter tager anæstesilægen – i samråd med dig – stilling til hvordan du skal bedøves, og fortæller om hvordan vi behandler smerter efter operationen. Bedøvelsen planlægges, så den sikrer mindst mulig forstyrrelse af kroppens øvrige funktioner under indgrebet samt færrest mulige smerter efter operationen.

Fuld bedøvelse

Anæstesi betyder følelsesløshed eller ufølsomhed. Ved fuld bedøvelse sover patienten dybt, den totale hjerneaktivitet er nedsat til et minimum. Herved begrænses opfattelsen af alle stimuli, inkl. smerteimpulser.

Du får sprøjtet bedøvende medicin i droppet (plastikrøret) på hånden. Herefter falder du i søvn i løbet af få minutter. Du sover så dybt, at du ikke er i stand til at mærke nogen form for smerte under operationen. Når operationen er slut, afsluttes bedøvelsen, og der gives lokal bedøvelse i opereret område, evt. lidt mere smertestillende medicin i droppet. Du køres til opvågningen, hvor du gradvis kommer til dig selv.

Lokalbedøvelse

Ved anvendelse af lokalbedøvelse ophæves smerteopfattelsen fra en afgrænset del af kroppen ved at standse smerteimpulserne i nervebaner, inden de når hjernen.

Bivirkninger og komplikationer

De fleste kommer sig hurtigt efter bedøvelsen. Du kan føle dig træt og døsig det første tid i opvågningen. Nogle få patienter får kvalme og opkastning. Er dette tilfældet, vil du få kvalmestillende medicin. Andre bivirkninger kan være svimmelhed, ondt i halsen og hovedpine. De fleste bivirkninger kan behandles med medicin og forsvinder som regel efter et døgn.

Nogle få (mindre end 1%) patienter får hovedpine i forbindelse med en rygbedøvelse. De fleste tilfælde er lettere og behandles med sengeleje, ekstra væske og hovedpinepiller. I de svære tilfælde kan anæstesilægen give en behandling herfor. Generne går altid over.

Der ses stort set aldrig komplikationer til nerveblokader.

Med moderne anæstesimidler og overvågningsudstyr er det meget sikkert at blive bedøvet, men det kræver specialuddannelse at give bedøvelse. Under hele anæstesien er der anæstesipersonale tilstede som sørger for, at du får en optimal og sikker bedøvelse.